Ikke kun for skæg
Jeg støtter kampen mod kræft. Først ved at sætte mig i call-centret til TV3's store BrystGalla show, hvor der blev samlet 23 millioner kroner ind. Og efterfølgende ved at stille op til kampagen Ik' Kun For Skæg, hvor vi sætter fokus på mænd og kræft. Fordi vi mænd ikke er gode nok til at opsøge læge, hvis vi har mistanke om, at der er noget galt. Og det forringer vores behandlingsforløb og chance for at overleve. Det kan du læse mere om på fri.dk. Eller du kan være med til at støtte ved at klikke ind på ikkekunforskæg.dk.
Sund Ramasjang
Danske børn har verdensrekorden i slikindtag! Ikke noget vi kan eller skal være stolte af... Det er ligeledes et faktum at halvdelen af børns sukkerindtag stammer fra mellemmåltider, der desværre sjældent er sunde nok. Derfor må vi som forældre stramme op og tage ansvar. Og det behøver hverken være dyrt, tidskrævende eller svært at få lidt nødder, frugt og fuldkornsprodukter i arvingerne. Det har jeg været i DR's Ramasjang Live og fortælle om. Se med på DR's hjemmeside, hvor du kan finde opskrifter og tips til mellemmåltider der gør godt for både krop, sjæl og hjerne.
Alletiders Kvinder
For 13. år i træk afholdes den mest populære konference for kvinder i erhvervslivet. Dagen, hvor knivskarpe pointer og indspark til fornyet refleksion forenes med smittende humor. Stedet, hvor den mentale værktøjskasse fyldes op og afsættet til morgendagens faglige og personlige udvikling tages. Du kan læse mere om programmet og hvem du kan møde her.
Jeg har fået 2x2 billetter (værdi 2799,- kr/person) til hhv. Århus og København, som jeg tilbyder dig, kære læser af BitzNyt. Det eneste du skal gøre hvis du vil med (og du er kvinde...), er at gå ind på mit nyoprettet Facebook-site om sundhedsrealisme og skrive en kort begrundelse for hvorfor DU og en veninde skal med. Vinderne får direkte besked. Ses vi?
|